Velkommen til åben have hos Inger Skoudal og Jørn Møller Jensen, Ved Hegnet 7, 8600 Silkeborg. Åbningstider: 03.- 04 juni og 10. - 11. juni 2023 kl.10-17. 

HAVEN´s januarnummer 2010 "Møller Jensens evigtgrønne have".
HAVEN`s novembernummer 1994 "Cotoneaster-kugler".
HAVEN`s martsnummer 1996 "Sten ved sten".
HAVEN`s decembernummer 2002 "Planteskulpturer i vinterhaven".
HAVEN´s februarnummer 2000 "Haven i form og figur".
ALT OM HAVEN nr. 5 - 2004 "Have med helhed og detalje".
ALT OM TRÄDGÅRDEN  nr.5 - 2004 "Trädgård med känsla för helhet och detaljer".
MAD OG BOLIG nr. 2 - 2002 "En formssag".
HJEMMET nr. 20 - 2004 "Formklipperens have".
Ugebladet SØNDAG nr. 31 - 2005 "Kunstfærdige klipperier".
Havebladet, Kolonihaveforbundet nr. 5 -2005 "Klip haven i form".
Magasinet DE FIRE ÅRSTIDER nr. 2 - 2010 "Mønsterhaven".
Ældresagens blad NU april 2012: "Ved Hegnet 7".
Hendes Verden nr. 11 2013: "Haven ved hegnet"

Inger bliver interviewet af Søs Kjeldsen til tv-udsendelsen i 2002.

I juni 2014 havde vi besøg af et TV-hold fra TV2 Fri - idet vi deltager i konkurrencen `Årets dejligste have 2015`. De gik her i fire timer og optog rundt i haven. Nu er vi spændte på at se resultatet til foråret, og om vi kommer videre i konkurrencen. 

Vi blev nomineret til at deltage i TV2 Fri`s konkurrencen om at blive valgt til `Årets dejligste have 2015`. På en villavej i Struer overrakte Dorthe og Tom os det grønne skilt, der fortæller om nomineringen. Vi deltager nu mod seks andre haver om at blive valgt til titlen.

I 2023 holder vi igen ÅBEN HAVE og har valgt to weekender, hvor vi mener haven fremtræder optimalt. Inger og jeg glæder os hvert år til at hilse på de mange gæster og få en hyggelig havesnak. Man kan vist godt sige, at det at holde åben have med årene bliver en slags livsstil. Vi har altid kaffe/te på kanden, som er inkluderet i entréen, der er 20 kr. Børn gratis. 

Her halvvejs i forløbet med at etablere vores hjemmeside må jeg erkende, at resultatet nok kan virke lidt rodet. Jeg havde planlagt en række sider, der skulle behandle hvert emne for sig, så det derved skulle være let at finde rundt, men undervejs har jeg selv mistet lidt af orienteringen. Det kan nu knibe med at huske, hvad jeg har berettet om hvor. For eksempel skulle alt om blomster holde sig på siden "blomster", men blomsterne har det altså med at skyde op på mange af de andre sider - ganske som i haven - hvor de også kan være noget uberegnelige. Det kniber altså noget med systematikken og jeg beder eventuelle læsere bære over med mig. Planlægningen har ikke været sådan lige "efter bogen" - fuldstændig som da vi i sin tid påbegyndte haven, her var der nok heller ikke megen planlægning. Ja, faktisk var der vist slet ingen plan, men forløbet kørte mere på det spontane - haven blev nærmest til "hen ad vejen" som man siger. Og ideerne og ønskerne dukkede op medens vi arbejdede på den - ganske som appetiten kan komme, medens man spiser. Det har været sjovt og livgivende gennem alle årene og vi roder stadig rundt og finder på nye tiltag, hvilket alt sammen er med til at holde vores haveglæde levende.

Det er utroligt, at en lille have på små 1000 kvm. kan give anledning til så meget skriveri og så megen fotografering. Men man kan vel sige, at hvad hjertet er fuld af, løber computeren og dermed hjemmesiden over med.

Egentlig er jeg da vist ved at skrive den havebog, som jeg aldrig har fået mig taget sammen til. Jeg har altid været meget skrivende og da jeg var på arbejdsmarkedet skrev jeg en del fagartikler i forskellige tidsskrifter. Gennem et tiår har jeg bidraget med utallige haveartikler i Midtjyllands Avis.

Jeg har gået og tænkt på, at min hjemmeside her på nettet faktisk er et mere levende medie end bøger og aviser. Bøgerne kan hurtigt komme til at samle støv på reolens hylder og avisartiklernes skæbne er den, at allerede dagen efter bruger man dem til at pakke fisk ind i.

På hjemmesiden kan jeg hurtigt slette ting, som jeg ikke længere finder relevant og tilføje nyt, der trænger sig på. Ja, mennesker kan ligefrem melde ind og give deres besyv med på "min gæstebog" - sende en hilsen, en kommentar og måske bidrage med ting man har erfaret omkring haven, stille spørgsmål eller bare give et spontant udtryk for sin haveglæde.

Inger har her indfanget mig i en af mine yndlingsbeskæftigelser. Det med at klippe i planter og derved holde dem i form - disse rolige geometriske former - føles stadig meget meningsfyldt, samtidig med at vi i haven opnår det spændende spil der kan opstå mellem noget helt stringent klippet og noget fritvoksende.

Vores have er udtryk for to menneskers drømme om en have, nemlig Ingers og mine. Vore drømme har vel ikke altid været identiske, der kan være divergerende opfattelser af hvad en have skal rumme - træers højde etc., hvilket kan give anledning til drøftelser, forsøg på overtalelse, måske ligefrem list og snilde, men i sidste instans har det været med til at holde havelegen levende.

Sådanne havedrømme tror jeg ofte kan bunde i fortællingen om Paradiset - denne smukke, men også dramatiske legende om skønheden og al den fredfyldte harmoni mellem mennesker, dyr og planter. Men altså også om syndefaldet og uddrivelsen af Paradiset. Igen og igen er det alt sammen fremstillet i billedkunsten op igennem historien. Billedet her er fra den romanske stenmester Horders indgangsportal på Ørsted Kirke på Djursland.

Paradis betyder jo simpelt hen have og helt tilbage i de ældste haver var Paradiset billedet på oasen i ørkenen, med de fredfyldte, grønne omgivelser med spiselige frugter, hvor man kunne vederkvæges og finde hvile før karavanen drog videre. En vigtig forudsætning for at oasen kunne opstå var det dyrebare og livgivende vand, der jo fremdeles er en betingelse for at livet kan opretholdes.

Her i et stille hjørne kan man finde ro til afslappelse og en reflekterende væren i det som er havens univers. Bare sidde og lade havens stilhed komme til sig og fornemme roen midt  i det, som er havens langsomhed. Lige her mellem alt det sansede - det visuelle som lys og farver - den rene luft - duftene - lyden af insekter fra blomst til blomst - lige her er stedet, hvor man i stille stunder også kan få styr på "den indre have".

Den indre have ligger i menneskets sind, og kan have trange kår i den rationelle civilisation af en larmende storby, hvor modernitet, tempo og overfladiskhed kan være det fremherskende. Haven kan derved være et af de livsvigtige tilflugtssteder, det mentale rum, hvor den opleves som en lægende faktor i alt det overvældende skabte. Den er stedet, hvor man altså også kan få den inderste have berørt, helt ned i de dybeste jordlag.

Påvirkningen fra den islamiske havekultur (Alhambra o.m.a.) til den kristne kultur er tydelig. I de gamle klostre genfinder man drømmen om Paradiset i den inderste klosterhave, som er beregnet til stille meditation og bøn. Ofte findes i midten af den firkantede have, omgivet af en søjlegang, en brønd, der er symbol på "livets kilde". Fra brønden udgår fire "floder", symboliseret ved en korsgang, hvor en flyder med mælk, en anden med honning, den tredie med vin og den sidste med det vigtigste af det hele, vand.

Vi har naturligvis ikke forsøgt at efterligne en klosterhave i vores paradis, men har alligevel tilstræbt at opnå roen, harmonien og skønheden, der vel bør være hovedindgredienser i enhver have.

Det er dejligt at have tid til at gå i haven, måske oven i købet god tid - til ingenting at lave - og gøre det med god samvittighed. Som barn og ung fik man tudet ørerne fulde af sætningen: "Lediggang er roden til alt ondt".

Onsdag den 11. august 2010 havde vi besøg af Sunds Havekreds ved et aftenarrangement. Det var en hyggelig aften med megen havesnak og stor interesse for hvad de så. Arrangementet kom i stand på den måde, at vi havde besøg af Bitten og Helge Andersen ved vores åben have i 2009 og det viste sig, at Helge var formand for Sunds Havekreds. Senere blev det aftalt, at jeg kom ud og holdt et foredrag ved deres generalforsamling i 2010, der så igen affødte besøget denne aften. Vejret var fint og heldigvis havde de husket sangbøgerne, der kom i brug ved kaffen.
 
I de fleste af alle de mange havekredse jeg har besøgt som foredragsholder, har højskolesangbogen eller anden sangbog haft sin naturlige plads, således at man  indleder og afslutter arrangementerne med en sang. Haveselskabet og dets kredse er bærere af en kultur, der rækker langt tilbage i et folkeligt fællesskab.

I denne sommer 2011 har vi haft besøg i haven af Trädgårds Amatörerna fra Sverige.

For mange år siden da vore børn ikke længere havde brug for haven som legeplads, blev den for alvor til vores. Det var den gang vi nedlagde græsplænen og anlagde de markstenbelagte stier rundt i haven og alt det vi gravede op - gæstørv og jord - blev anvendt til hævede bede, hvilket gav os en meget mere spændende have. Men som Nikolaj siger i sin hilsen her på siden - så egner haven sig ikke til at spille fodbold i.

Børnebørnnene synes, at vi har en flot have og de har helt fra de var små lært, at man holder sig på gangene og ikke render ind i bedene. Man ser dem undertiden gå rolig og næsten "andægtig" rundt i haven - i hvert fald pigerne, hvor de har lært at nyde noget, som de synes er pænt og at finde nye detaljer, som de ikke har set før.