Ad stierne rundt i haven kommer man til en løvhytte lavet af vedbend. Oprindelig voksede den ned over plankeværket og en dag hvor jeg stod og løftede op i vedbenden for at kigge til plankeværkets tilstand, slog det mig, at man let kunne lave en løvhytte ved hjælp af et par stolper og lidt lægter og således lade den grønne og frodige vedbend danne tag og vægge. Det blev også til en lille bænk derinde, hvor det er rart at sidde på varme sommerdage, hvor man søger skygge.

Løvhytten holdes vedlige ved dels at klippe og dels at rankerne flettes ind, så der dannes tætte flader. Hytten er jo stedsegrøn og indgår sammen med andre elementer: flader, linier og geometriske former i det man kan kalde for havens arkitektur.

Vi holder meget af de klippede strukturer som en kontrast til havens fritvoksende træer og buske. Her drejer det sig om Cotoneaster dammeri "Rami", der normalt er en bunddækkende, helt fladtvoksende vækst.

Forhistorien er, at jeg gik og ryddede lidt op i et bed og hev ved den  lejlighed en lang ranke op, hvor der også fulgte en god rod med. Det slog mig, at det kunne være spændende at prøve at opstamme planten, så den ligesom blev løftet op til et lille træ, hvorfor den blev bundet til en støttepind. Jeg lavede flere af dem, så det blev til en lille gruppe.

Det er efterhånden 18 år siden (se artikel i "Haven" november 1994) og jeg har hver sommer siden da fundet det umagen værd at klippe dem i stramme kugler.

Ved husets nordgavl findes en lille samling af formklippede buksbom. De står alle i en bund af Hasselurt og billedet er derved uforanderlig hen over året, idet alt er stedsegrønt.

Jeg er fascineret af de smukke, enkle geometriske former, der som små skulpturer rejser sig fra den grønne bund med forskellige karakterer som terning, kegle, kugle, søjle, elipse o.s.v.. Hver for sig er de elementer, der indgår naturligt i havens rumlige arkitektur.
 
I den mindre have kan processen med klipning og formgivning - ud over det skønhedsmæssige - også have det rent praktiske formål, at væksten holdes i ave, så der også i fremtiden vil være plads til planterne.

Også i den større have kan der i arbejdet med klipning af visse stedsegrønne og løvfældende træer og buske skabes spændende kontraster mellem det klippede og det fritvoksende, ligesom det formklippede kan bibringe haven nogle spændende strukturer, der kan være til stor glæde på alle årstider.

Jeg er stødt på det synspunkt, at bygningsarkitektur er som stivnet musik. Egentlig kan jeg godt følge tanken, hvor musikkens rytme, pausen, pulsen, det opadstræbende, det vandrette, hele følelsen og fornemmelsen af det musiske kan indgå i arkitektens værk.

Den samme opfattelse kan ikke anvendes når det gælder havens arkitektur. Her vil det være den levende musik,der indgår. Men havekunsten kan nok bedre sammenlignes med iscenesættelsen af et drama. Jeg stødte på holdningen hos arkitekten Steen Eiler Rasmussen, som mente, at et sådant drama kan komme til at strække sig over århundreder.

Når man står i Frederiksberg Have oppe foran slottet, har man ikke blot et dybt perspektiv i rummet, men også et vældig historisk perspektiv. Engang på den store nordiske krigs tid har havekunstnere på dette sted formet terrasser og plantet nogle små lindetræer, som siden gennem gode og onde tider er groet og groet og nu lukker sig over os som katedralhøje alleer.

Den, som ser på havekunstens resultater, tænker i reglen ikke over det, men det er afgørende for denne kunst, at den arbejder med et levende materiale. Mange skelner mellem en arkitektonisk, stiv havekunst og en romantisk, levende. Men selv de mest strenge barokhaver spillede på kontrastvirkningen mellem klippede, arkitektoniske former og en fritvoksende vegetation.

Ved dette kig ud af vores stuevindue ser vi ind i et lille haverum. Den rumlige fornemmelse er opnået ved anvendelse af thuja på to sider og på den tredie side en åbning mod haven med klippede strukturer af cotoneaster. Træstammen med vedbend er en askbladet løn, der med sit lyse, lette løv danner tag. Her søger vi ind i skyggen, når solen brænder for hårdt.

Væggen på det forrige foto kommer omme på den anden side til at fungere som en skærm for læ og mod indkig. Skærmen er skabt af syv Thuja, occidentalis "Brabrant", Der er en hurtigvoksende type, der egner sig godt til hække. Skærmen er klippet godt ind på begge sider og fylder ca. 15 cm. i tykkelse.

Skærmen er plantet i et hævet bed - en trækasse, bygget i vinkel (trykimprægneret) dækket af vedbend. I den anden del af vinklen er der plantet 28 stk. Buksbom, sempervirens "Blauer Haeinz" der er ret lav og kompaktvoksende med blågrønne blade. Jeg lavede dem som stiklinger for ca. 10 år siden og det er meningen at de skal klippes i en "kasse" i ca. 40 cm. højde, så det er noget af et langtids projekt.

I løbet af vinteren (2012) har jeg klippet et kighul i thuja-skærmen, der skal virke som et lille vindue. Mest for sjov, men også for at bryde virkningen af den monotone skærm.

Næste punkt i projektet var at lave en vinduesplade, så der kunne stå en lille blomst i åbningen. I løbet af sommeren skal hullet klippes til, så det står skarpt og præcist.

Ved husets nordvesthjørne har vi plantet tre søjletaks som en gruppe. Det er Taxus baccata "Fastigiata", der er rimelig hårdfør på dette sted. Tanken er, at de men tiden skal skabe læ ved det vindomsuste hjørne, samtidig med at vi gerne vil have en markant arkitektonisk virkning af nogle stovte søjleagtige træer.

I takshækken, der dækker for indkig og giver læ til baghaven, valgte vi at bryde hækkens lidt monotone forløb med et indhak, så der derved dannes et rum ud mod vejen. Gulvet dannes af Kranstop, der nederst også førløber som hæk, væggene dannes altså af takshækken og loftet af en Acer platanoides "Globosum" kugleformet spidsløn.