En lille poetisk bunddækkeplante til det skovbundsagtige miljø er Tiarella cordifolia, Skumblomst. Den har sit navn fordi blomsterne kan minde om cikadernes skum. Den blomstrer i maj-juni og trives fint i både sol og halvskygge. Den sætter pris på humusrig jord, hvorfor den vokser godt i  gammel bladjord under buske og træer. Bladene er vintergrønne, men kan farves mere og mere rødlig om efteråret.

Det er spændende i et bed, helt bevidst at spille på kontrasten mellem forskellige bladstørrelser. Man kan næsten skabe en stemning af tropisk regnskov i denne grønne frodighed, hvor det ikke handler om en mængde forskellige farver, men den monokrome enstonighed i det fredfyldte grønne.

Der er anvendt ret store blade af f.eks. skjoldblad og sølvlys og lange smalle fra skovfrytle samt meget små og fine blade fra akelejefrøstjerne og hasselurt. De er jo i princippet alle bunddækkende planter, blot i vekslende højde, hvilket jo netop giver liv i bedet.

Vi undgår helst bar jord i bedene. Det ser mere naturligt ud -synes vi - når jorden er dækket af planter. Plantedækket er med til at holde på fugten, så jorden ikke så let tørrer ud, hvilket er godt for jordens mikroorganismer. Bundækket hæmmer også ukrudtets vækst så haven egentlig bliver lettere at holde. Endelig vil rødderne fra de mange planter optage næringsstofferne i jorden så de ikke siver med regnvandet ned til grundvandet.

I flere af vore bede har vi kombineret planterne med kønne marksten i vekslende størrelse. Vi synes, at sten og planter klæder hinanden. Stenene har imidlertid også en praktisk betydning. Om dagen optager stenene varme fra solen, hvilket de afgiver igen til planterne hen over natten. På kølige nætter kan der opstå kondensvand på stene, som kommer de nærmeststående planter til gode. På varme, tørre sommerdage søger planternes rødder ind under stenene og finder væde og kølighed.

Se artiklen: "Sten efter sten" om vores have i "Haven" marts 1996

Der findes et væld af planter fra mange forskellige egne af verden og til forskellige jordbundsforhold. Der er bunddækkende planter til fugtige og tørre steder i haven - til lys og skygge til neutral muldjord, til surbund eller kalkholdig jord.

Et vigtigt forarbejde med anlægning af de bunddækkende bede er en fuldstændig rensning af arealet for flerårigt ukrudt. Bunddækkeplanterne kan ikke i den første tid efter plantningen nå at dække jorden. Fremspirende ukrudt må derfor fjernes ved håndlugning - men frisk mod, belønningen vinker forude i form af bede, der er let at holde og samtidig får vi flader af stor æstetisk værdi.

Herefter er vi snart ud over bar jord i haven, der ser unaturligt ud og egentlig forekommer det vel egentlig kun i ørkenområder og højararktiske egne. Ved at vælge gode, tætte planter til bunden og plante flere sammen af samme slags opnås de store rolige flader.

Hvor der holdes dækket med planter, kommer det mikroorganismerne i muldjorden til gode og her er de stedsegrønne planter nok mest værdifulde. Den tætte beplantning i bunden betyder også, at rødderne fra de mange planter kan optage næringsstofferne fra jorden, så de ikke siver ud i søer, vandløb vandløb og videre ud i havet.

Og der findes jo rigtig mange forskellige planter, der egner sig til at skabe disse tætte og rolige flader med. Ja, enkelte af dem kan, hvor der er et begrænset slid, ligefrem erstatte dele af græsplænen - her tænkes på den sølvgrå Kattefod, Antennaria parvifolia, der er til fuld sol og gerne sandjord. Ligeledes  Trædepude, Cotula squalida, den fem cm høje plante  med bregnelignende blade er til almindelig havejord, men klarer sig bedst i halvskygge. Vigtig som trædeplante er også den fem cm høje Tornnød, Acaena buchnanii, der er slidstærk samt tørketålende og til almindelig havejord, hvor den på kort tid kan dække store arealer i både sol og halvskygge. Stadig i fem cm højde finder vi Smalbladet timian, Thymus serpyllum, der er til fuld sol og sandjord.

Billedet viser Tornnød på vej ud mellem stenenes fuger.

Af stedsegrønne bunddækkeplanter må jeg nævne Hasselurt, Asarum europaeum, den har smukke grønne blade med silkeglans, moderat vækst, kan klare dyb skygge og ynder bladmuld. Nye kolonier kan opstå forskellige steder i haven, det siges at være myrerne, der slæber rundt med frøene.

Kæmpestenbræk, Bergenia cordifolia er delivis stedsegrøn, med sine læderagtige blade kan den næsten klare alt i haven. Bliver dog smukkest, hvor den får lidt lys.

Vinterglans, Pachysandra terminalis hører også til de lave stedsegrønne. Den bliver smukkest i skygge og sur jord.

Vintergrønt, Vinca minor er også stedsegrøn og er tæppedandende i både sol og skygge, hvor den står med 3-5 cm lange blade og fine blå blomster i forår

Bjergte, Gaultheria prosumbens er stedsegrøn og tæppedannende med oprette skud og talrige udløbere. Bladene er elliptiske med læderagtige, skinnende mørkegrøn farve. Blonsterne er hvide eller lys rosa og krukkeformede.
Ynder halvskygge i sandet til let sur jord og klarer sig fint i surbundsbedets forgrund

Billedet viser Kæmpestenbræk, Bergenia cordifolia

Jeg har lyst til at nævne lidt flere muligheder, der danner fin grøn bund i skyggen, men er løvfældende eller delvis løvfældende: Mor og barn, Tolmica menziesii - Skumblomst, Tiarella cordifolia - Bispehue, Epimedium perralderianum - Guldjordbær, Waldsteinia ternata - Krybende læbeløs, Ajuga reptanus - Biskophat, Tellima. Og endelig er der alle typer af de dejlige Hosta og bregner, en del storkenæb samt mange flere planter, der er velegnet som bundvegetation og som kan bibringe haven stor mangfoldighed, frodighed og skønhed.

Billedet viser den lyse, grågrønlige Kattefod, Antennaria parvifolia øverst og nederst Smalbladet timian, Thymus serpyllum. Begge stortrives her i det stenede og sandede miljø.

Jeg tænker ofte på de mange forskellige egne af verden, som havens planter kommer fra. Flere af planterne har jeg gennem årene oplevet i deres hjemegne. Egentlig er en have et "multietnisk" plantesamfund og i en løssluppen stund har jeg skrevet:

                                 Mange planter som jeg satte
                                    i min haves bløde muld,
                                    de kom fra fjerne lande.
                                På turen rundt ad havens stier
                              jeg smiler og nikker til hver især,
                                        så de kan føle alle,
                                  at de for mig har stor værdi
                                      i denne havens symfoni.

Jeg holder rigtig meget af Hasselurt, Asarum europaeum, som jeg bruger som bunddække i forskellige sammenhænge. Her mellem klippede Buksbomkugler, Buxus sempervirens - bemærk hasselurtens silkeglans op mod buksbomkuglernes mathed. Bagerst en hæk af Taks, Taxus baccata.

Guldjordbær, Waldsteinia ternata, danner ret hurtig et tæt, grønt tæppe. Den har nærmest overvintrende løv. Meget tidligt i foråret er de nye jordbærlignende blade fremme og i maj er de guldgule blomster sprunget ud. Efter blomstringen er løvet fortsat frisk grønt sommeren igennem. Den bliver smukkest, hvis planterne står halvskygget. Formeres ved deling efter blomstring eller i sensommeren.

Vedbend, Hedera giver frodighed i skovbedet og er både klatrende og krybende, hvorfor den er en god, stedsegrøn bunddækkeplante, der trives bedst på skyggede steder. Der findes på samme plante to slags skud: En klatrende eller krybende ungdomsform, der har hæftende rødder og lappede blade, og en voksenform uden disse rødder og med helrandede blade.

Krybeklokke, Campanula poscharskyana har blå blomsterfarve og blomstrer i højsommeren og planternes højde er ca. 20 cm. Krybeklokke danner kolonier ved hjælp af rodslående udløvere. Formeres ved deling forår eller sensommer, men stænglerne er skøre, så det må ske med stor varsomhed. Den klarer sig fint i halvskygge.

Dværgløvefod, Aphanes inexpeectata en en lav 5 cm bunddækkeplante, der blomstrer med gule kvaste. Køligtgrønt løv og behærsket vækst. Den ses her sammen med hullede flitesten, der samler regnvand.