Haven hører til de flygtige kunstarter - forgængeligheden er dens vilkår og forudsætning. I det korte perspektiv oplever vi de hurtige sceneskift, når farver og mønstre hen over sommeren forandrer sig. Men betragter vi haven i det lange perspektiv er havefolk undergivet det, man kalder for havens langsomme mysterium.

Havens egen rytme

Havens væsen er det levende og det evigt skiftende billede, som kan lignes ved vor barndoms kalejdoskop - dette kikkertlignende apparat med forskelligt farvede glasstumper, der når man drejer apparatet, ses som stadig skiftende figurer af kulørte mønstre.

Haven er som en stor organisme, der år efter år gentager sit skuespil og altid i sin helt egen rytme. Dens bede har i foråret sine mønstre og farver, som langsomt drejes over mod forsommerens- og videre til højsommerens- og sensommerens farver og mønstre for derefter - lidt vemodigt, at dreje videre mod efterår og den lidt farvefattige vinter.

Havens cyklus kan minde om menneskets livsforløb, men den menneskeskabte have er som et levende maleri, hvor haveejeren mere eller mindre bevidst har skabt sig et billede i form, farve, linier og flader - det hen over haveårets foranderlige billede - som jo også er noget skulpturelt og arkitektonisk rumligt.

Mennesket kan omsluttes af dette mikrokosmos, dette lille fredsfyldte paradis, der som princip kan antyde noget universelt, som vel aldrig skulle være den inderste kerne af det, der er selve livets mening?

Forgængelighed

Al havens liv og skønhed er forgængelig, men næppe har man nået at begræde tabet af de smukke pæoner, før roserne tager over. Og sådan erstatter det ene jo det andet hen over sommeren.

Det gælder sommerblomsterne og vel især stauderne, disse urteagtige planter, som visner helt ned hvert efterår og dukker op igen om foråret. Stauderne har haft vekslende betydning gennem havekunstens forskellige perioder, men med disse års interesse for det frodige og og farverige har de opnået stor anvendelse i bestræbelserne på at skabe haver med en naturlig virkning.

Inspiration

Naturen kan være den inspirationskilde, der virker ind på skabertrangen ved udformningen af havens bede, hvor en vekslen mellem høje og lave stauder og et skift mellem stor- og småbladede planter kan skabe variation og undertiden adskildelse - små pauser mellem blomsternes farver. Høje og lave græsser kan give lethed og bløde op på en sammensætning, der ellers kan virke for kompakt.

Roser, buksbom, rhododendron, kristtorn, små løvfældende træer og stedsegrønne nåletræer kan indgå i naturprægede bede, hvor de stedsegrønne vækster er værdifulde indslag, der særlig om vinteren bibringer haven skønhed.

Virkningen hen over sommeren er det stadig skiftende billede af en vekslen af farver på forskellige arealer - et forsøg på at skabe harmoni gennem tone i tone eller mere kontrastrige virkninger. Efter tur er det snart det ene areal der blomstrer og så det andet, helt i planternes egen tidsrytme.

En flygtig kunstart

Haven hører til blandt de flygtige kunstarter - forgængeligheden er dens vilkår og forudsætning. I det korte perspektiv oplever vi de hurtige sceneskift, når farver og mønstre hen over sommeren forandrer sig. Men betragter vi haven i det lange perspektiv er havefolk undergivet det, man kalder for havens langsomme mysterium.

Den nu afdøde vismand, forfatteren og arkitekten Steen Ejler Rasmussen skrev i sit essay "Haven det langsomme skuespil" bl.a.: "Evnen til at arbejde med en anden tidsmålestok, end den vi gør i det daglige, er nødvendig for den, der vil forstå, hvad havekunst er. Det må slås fast, at det er kunst. Den indtager en særstilling blandt andre kunstarter ved at arbejde med et levende materiale, der ændres og udvikler sig gennem lange tidsrum.

Mange tror, at det kun drejer sig om et arrangement, ligesom når man møblerer en stue. Men det er helt forkert. Det må snarere sammenlignes med iscenesættelse af et drama, der måske kommer til at strække sig over århundreder.

Det oprindelige

Gennem arbejdet i haven i haven oplever mange mennesker at vende tilbage til noget oprindeligt. Naturen er forbillede for mange havefolk, hvor der ofte tænkes økologisk, samtidig med at haven styres hen mod en mere naturpræget havestil.

Erfaringer og oplevelser hentet i naturen kan give inspiration til beplantninger hjemme i haven, hvor vilde blomster afprøves sammen med de mest robuste af havens stauder. Naturen kan også give ideer til at skabe helheder i haven, ligesom man lærer at plante flere ens planter sammen, så der opstår store plamager, det giver ro.

I naturen oplever man at planterne står tæt så al jorden dækkes, hvilket fremmer regnormenes og mikroorganismernes liv i jorden. Havens ændring mod det naturprægede og lidt vilde giver bedre levesteder for vilde dyr og planter.
Træer og buske placeres lidt mere frit (tilfældigt), som naturen kunne have fundet på det og der opstår i sådanne haver planter i flere etager så stor frodighed opnås.

Naturpræg

Søbreden ved den lille dam, skovbundsbede og blomsterengen fuldender drømmen om Paradiset. Den naturprægede haves pleje er lidt mindre krævende for den travle familie. Men den skal ikke forveksles med den have, man opnår gennem manglende vedligeholdelse og strukturering.

Den naturprægede have bliver til i et samliv mellem mennesker og deres have. Det er en kamp med og mod naturen, hvor kærligheden til det, som vokser og gror er så stærk, at man ikke kan slippe det.

Seneste kommentarer

28.09 | 07:48

Hej Karin. I skal være velkommen i næste uge, hvad med tirsdag?
Vh. Inger og Jørn

28.09 | 05:22

Hej begge to

Vil høre om vi måtte komme forbi og se jeres smukke have som vi har hørt og læst om
Vi kommer fra Ærø og er på besøg hos min datter i Silkeborg fra tirs næste uge
Vh
Karin

28.08 | 06:59

Hej Elin. Vi har kun åben på ganske bestemte dage om året, og der er først åbent igen i 2023. Vh. Jørn

27.08 | 15:55

Kan vi stadig komme forbi selvom vi kommer ind i september?