Efteråret rummer megen poesi. Helt hen i oktober kan man endnu finde en solstribe, hvor man kan sidde og lune sig og samtidig filosofere lidt over tingenes forgængelighed. Efteråret kan være meget smukt, men der kan også være noget vemodigt over det. Et klogt havemenneske har engang udtalt: "Vil du være lykkelig i din have, må du have forsonet dig med tanken om alt levendes uundgåelige og bestandige forandring - også at det visner og dør".
Jeg er stødt på nogle stærkt koncentrerede japanske digte om haver og natur, som jeg godt kan lide fordi de overraskende ordsammenstillinger fremmaner stærke, poetiske billeder hos mig:
Fyrretræernes våde grene - Skumringens hemmelighed - Den indfiltrede måne
Blommeblomster flagrede - Ned på stenene- Heden bølger
Fra græsstrå - Til græsstrå - Dugperler dans
En gammel dam - En frø springer - Plask
Tempelklokken dør hen - Blomsternes dufte - Kimer videre
Hele aftenen samme lyd - Kameliaens hvide blomster - Undervejs ned
Lysende glimt - Lyden af dug - Fra bambus dryppede
Værten hans gæst - En hvid krysanthenum - Alle tre uden ét ord
Nytårsmorgen - Piletræet rører på sig - Vind fra for længe siden
Slettens græsser flammede - Øjet kan se kulden i vækst
Om natten kulde - Selv viskende - Vandfald støjer
Insekter spar jeres gråd - Også i himmelen - Må elskende skilles
Mennesker er få - Også blade falder - Nu og da
Vendte mig on - Dén jeg mødte - Borte i disen
Græsserne i dis -Vandene i tavshed - Aftenen i det hele
Så stille - Ind i klippen - Sank cikadernes skrig
Vandringsmand er det - Navn jeg bor i - Og efteråret regner
Den gamle kilde - En fisk springer efter myg - Vandets mørke lyd
Fyrretræer på hver en ø - Vindens lyd køles ned
Langsomme dage - Ekkoer fanget i - Et hjørne af byen
Dens liv ganske kort - Cikaden synger - Ufortrødent
Helt stille - I søens bryst - Skytinder
Det er sommer - I verden flydende - På
søens bølger
Du ror udad - Passerer tågen - Endeløst hav
Denne verden af dug - Er en verden af dug - Og dog
Glem den aldrig - Den ensomme smag - Af klar dug
Flodbred så sval - I det lave vand - Stopper min skygge
Som jeg ældes - Dette efterår - Åh skyerne fuglene
Havet formørkes - Mågernes skrig - Bliver blege
Jeg er stødt på nogle stærkt koncentrerede japanske digte om haver og natur, som jeg godt kan lide fordi de overraskende ordsammenstillinger fremmaner stærke, poetiske billeder hos mig:
Fyrretræernes våde grene - Skumringens hemmelighed - Den indfiltrede måne
Blommeblomster flagrede - Ned på stenene- Heden bølger
Fra græsstrå - Til græsstrå - Dugperler dans
En gammel dam - En frø springer - Plask
Tempelklokken dør hen - Blomsternes dufte - Kimer videre
Hele aftenen samme lyd - Kameliaens hvide blomster - Undervejs ned
Lysende glimt - Lyden af dug - Fra bambus dryppede
Værten hans gæst - En hvid krysanthenum - Alle tre uden ét ord
Nytårsmorgen - Piletræet rører på sig - Vind fra for længe siden
Slettens græsser flammede - Øjet kan se kulden i vækst
Om natten kulde - Selv viskende - Vandfald støjer
Insekter spar jeres gråd - Også i himmelen - Må elskende skilles
Mennesker er få - Også blade falder - Nu og da
Vendte mig on - Dén jeg mødte - Borte i disen
Græsserne i dis -Vandene i tavshed - Aftenen i det hele
Så stille - Ind i klippen - Sank cikadernes skrig
Vandringsmand er det - Navn jeg bor i - Og efteråret regner
Den gamle kilde - En fisk springer efter myg - Vandets mørke lyd
Fyrretræer på hver en ø - Vindens lyd køles ned
Langsomme dage - Ekkoer fanget i - Et hjørne af byen
Dens liv ganske kort - Cikaden synger - Ufortrødent
Helt stille - I søens bryst - Skytinder
Det er sommer - I verden flydende - På
søens bølger
Du ror udad - Passerer tågen - Endeløst hav
Denne verden af dug - Er en verden af dug - Og dog
Glem den aldrig - Den ensomme smag - Af klar dug
Flodbred så sval - I det lave vand - Stopper min skygge
Som jeg ældes - Dette efterår - Åh skyerne fuglene
Havet formørkes - Mågernes skrig - Bliver blege
Antoine De Saint-Exupéry.
Menneskene på din planet dyrker fem tusinde roser i den samme have, "sagde den lille prins"... og i dem finder de ikke, hvad de søger. "Nej, det gør de ikke", svarede jeg. Og dog kunne det, de søger, findes i en eneste rose eller en smule vand...
Saint-Exupéry skrev også: Giv ham, der regner alting ud i tal en bunke sten - han bygger dog ikke et tempel.
Gå hen og se på roserne igen, og du vil forstå, at din er den eneste i verden.
Saint-Exupéry skrev også: Giv ham, der regner alting ud i tal en bunke sten - han bygger dog ikke et tempel.
Gå hen og se på roserne igen, og du vil forstå, at din er den eneste i verden.
jetteingholt@gmail.com
Dejlige tanker om haven og naturen.
ulla Jørgensen
Den smukkeste haveside, jeg længe har set.
Vi glæder os til at få besøg af Jørn i Struer Havekreds!