På stien langs huset mod nordøst er der en kølig skygge. Beplantning af hønsebenstræ,taks, buksbom og rhododendron o.a. klarer sig fint her.
Velkommen på vores havestier.
De markstenbelagte stier snor sig rundt, hvilket gør at haven ikke kan overskues på én gang. Haven kommer herved til at virke større end den i virkeligheden er.
Haven er her præget af ret store klippede buksbomkugler i kontrast til det fritvoksende som rhododendron, azalea, japanske acer og de store blade øverst til højre er et kejsertræ.
Et af de mange hævede bede
Under træet en "fodpose" af Biskophat og Hosta. Nederst i bedet er anvendt mange sten som kant og her imellem er brugt mange forskellige stenbedsplanter.
Bedet er et af de mange hævede bede, der blev til af græstørvene og den megen jord, der blev gravet op ved anlæggelsen af stierne.
Malus sargentii i blomst.
Jeg må da lige vise Malus sargentii når den blomstrer i maj. Den blev i efteråret 2009 kraftigt beskåret da den simpelt hen var blevet for omfangsrig.
Sten ved sten.
Se i øvrigt artiklen "Sten ved sten" en artikel om vores haveprojekt i Havens martsnummer 1996.
Videre ud i haven
Frodighed
Noget stramt
Havens langsomhed.
I det store træk kan man tale om havens langsomhed. For når man ser på træernes udvikling, strækker det sig over år - tiår eller måske århundreder før målene er nået.
Morgensol.
Det er en utrolig flot oplevelse at stå op ved femtiden en junimorgen og opleve det helt anderledes lysindfald rundt på havens stier.
Harmoni mellem sten og planter.
Kontrast.
Frodighed.
Betonfliser.
Snoede stier.
Den korteste vej mellem to punkter er som bekendt en ret linie, men det er nok ikke den mest spændende. Derfor er stierne i vores have bugtede - turen bliver længere på den måde og det samme gør nydelsen - havens overraskelser bliver også størrer når turen ikke kan overskues på én gang - hvad venter mon om næste hjørne? Ofte giver gæster udtryk for, at haven virker størrer end de 1000 kvm. den vitterlig er, hvilket sikkert hænger sammen med at den ikke kan overskues fra et sted.
Tidligt efterår.
I takt med at frodigheden aftager, bliver de formklippede planter så meget mere fremtrædende. Krukkeplanten til højre, den lille dværgform af opstammede gran Picea glauca "Echiniformis" er en grøn skulptur, der står og markerer sig smukt og harmonisk året igennem. Den står på en træstub af et stor fyrretræ, der således virker som en piedestal, som løfter den lidt op.
En opstammet pil.
Øverst i midten af billedet står en opstammet pil, formet som en parasol. Den taber bladene ret tidligt (midten af september), hvilket så er en af dens særkender. Navnet er Salix x simulatrix og er en ret hurtigvoksende, krybende busk med tykke, brune skud og store knopper.
Jeg lavede den som stikling, hvorefter den fik en støttepind og blev hjulpet opad. Dernæst stammede jeg den op og op og op gennem nogle år, indtil den havde den ønskede højde og jeg kunne begynde at forme den i sin nuværende form. Den skal klippes hvert år for at holde formen og det jeg klipper af bliver til nye stiklnger - der er vel ikke noget nemmere og hurtigere end pil til at slå rod.
En hængende enebær.
Stien snor sig.
Som pensionister er vi så heldige, at vi daglig og kontinuerlig kan gå rundt i vores have og gøre de ting vi finder fornødent, og finder glæde og tilfredsstillelse derved - stille og roligt, uden jag og stress, som en daglig livseleksir, som giver os en livskvalitet, som vi også tror, er livsforlængende.
Osmanthus
Busken lige foran er en Rhododendron med sin lyse nyvækst og navnet er R. yakushimanum ssp. makinoi. Den har en ret sparsom blomstring, fordi den åbenbart får for lidt lys, hvor den står, men netop nyvæksten af de lange, køligtgrønne blade nyder vi hvert år i sensommeren.
Katarina Ånberg
Hur har ni anlagt de vackra kullerstens-stigarna och hur lyckas ni hålla dem ogräsfria? Måste vara svårt att rensa där om rotogräs får fäste? Skulle så väldigt gärna vilja ha liknande gångar!