PÅ jagt med kameraet
Gode haver har som oftest været undergivet mange æstetiske overvejelser, hvor havemennesker ud fra personlig smag og opfattelse har placeret planterne i et bevidst indbyrdes forhold for at opnå bestemte virkninger. Der skal skabes ro og helhed, andre steder i haventillades lidt mere variation mellem planterne og enkelte steder tildeles større planter en solitær rolle, hvor disse fremhæves på baggrund af de rolige flader. Alt er velovervejet og intet er overladt til tilfældigheder.
Men det er jo også muligt at skabe haver ud fra en mere impulsiv og spontan holdning. Det er nok et temperaments - spørgsmål om ens have er af den ene eller den anden - eller en helt tredie slags.
Maleriske haver
Begrebet "malerisk" forbinder man måske umiddelbart med guldaldermalerne, der helt tilbage i 1830`erne og 40´erne dyrkede det danske landskab som motiv. Malere som Eckersberg, Købke og Lundbye skabte en natur-realisme, hvor de drog ud med malerkassen og på stedet malede skitser. De var især optaget af at studere lysets og atmosfærens maleriske væsen.
Guldaldermalerne malede landskaberne så eftertrykkeligt, smukt og indlevende, at man i dag kan føle, når man i naturen ser smukke landskaber, at det er disse malere, der med deres billeder har lært os at se på smukke landskaber og at vi ser og oplever den maleriske og romantiske natur gennem deres briller.
Impressionisterne
Optagetheden af at dyrke lyset og atmosfæren i billedkunsten fortsætter tredive år senere hos de franske impressionister. De vidste noget om lysets fysik - at farve er lys - og i konsekvens af lysets hastige skiften derude i naturen, måtte de ud og male billederne på stedet. De indfangede lyset, som i deres maleri skabtes af farven, malede flimrende reflekser i vandoverfladen og dampende landskaber efter en regnbyge.
Monet, Pissaro, Sisley, Morisot, Renoir m. fl. skabte en ny opfattelse af maleriet. Lysets hastige skiften over landskabet resulterede i en hastig, men øvet teknik - en slags reportagemaleri - som gav billederne denne hastige, skitseagtige karakter, der forargede samtiden fordi man fandt malemåden sjusket, hvor vi i dag har vænnet os til at opfatte det som nerve og inensitet.
Lyspletterne svinger helt ud på stien og fortsætter rundt på havens øvrige elementer, der ligger i skygge og rummet opløses i denne flimrende farve-kalejdoskopiske dans af flaksende uro, der først ophører ude i det klare solskin, men lyden af træernes småhidsige bevægelser følger med helt her ud.
Selve lyset er en forudsætning for, at alt det vi går og foretager os i haven, kan lade sig gøre. Lyset kan opleves som medlys, modlys, sidelys, klart og præcist eller diffust lys. Lysets karakter er bestemmende for vores opfattelse af havens former og farver og er i høj grad medvirkende til at anslå haverummets stemning og atmosfære.
Modlys
Havens lyssætning.
Et øjeblik efter - en ny lyssætning.
Kort tid efter er det buksbomkuglen i billedets midte, der er i fokus. Igen perfekt lyssætning. Havens stemning er undergivet lyset, der igen indeholder farve og mulighed for at opfatte form. Buksbomens kugleform skyldes min indsats med saksen gennem mange år.
Dens oprindelige tilbliven som busk fandt sted for ca tyve år siden, hvor jeg satte en kvist af en anden buksbom i jorden som stikling og fik rod på den. Den nye lille selvstændige plante blev en tro kopi af sin mor, der var en Buxus sempevirens.
Denne buksbom har flere søskende rundt om i haven. Jeg er såmænd ikke sikker på at den er bevidst om det og de kan vel heller ikke se hinanden fra deres respektive pladser. Men hen over dagen rammer lyset dem en efter en, og de er derved pludselig i fokus og føler sig, så længe det står på, som noget særligt.
Seneste kommentarer
Hej Karin. I skal være velkommen i næste uge, hvad med tirsdag?
Vh. Inger og Jørn
Hej begge to
Vil høre om vi måtte komme forbi og se jeres smukke have som vi har hørt og læst om
Vi kommer fra Ærø og er på besøg hos min datter i Silkeborg fra tirs næste uge
Vh
Karin
Hej Elin. Vi har kun åben på ganske bestemte dage om året, og der er først åbent igen i 2023. Vh. Jørn
Kan vi stadig komme forbi selvom vi kommer ind i september?