Den smukke rødviolette farve på rødkålsplanterne og den blåviolette lille Viola cornuta klæder hinanden på en overraskende måde. Det er jo beslægtede farver idet de har blåt tilfælles. Der er således både lighed og forskel til stede, hvilket ofte er en forudsætning for en harmonisk virkning.

Liflig.

Ordet liflig er det jeg kommer i tanker om når jeg ser farverne på den orange valmue med sin gule søster - to stærke farver, som er beslægtede, idet de har den gult til fælles.

Farveklangen giver mig associationer i retning af et køligt glas orangejuice på en varm sommerdag.

Kontrast.

Den orange valmue i en ny sammenhæng, her på baggrund af den mørke, rødbrun-violette staude Cimicifuga ramosa "Purpurea" , Sølvlys, der virkelig udgør en flot kontrast, som fremhæver valmuen og gør den nærmest lysende.

Beslægtede farver.

To klare farver, der markerer sig smukt i de grønne omgivelser. De er beslægtede, idet de jo har blå tilfælles, derfor en rolig og velafballanceret, afslappet virkning, der taler til det mentale om afklaring, kølighed og afstand.

Jeg fandt motivet i Haverne i Appeltern, Holland

Kulørt

Farver kan opleves som en slags stimulans. Varme, aktive farver som gult, orange og rødt virker opkvikkende. De er festlige og gør os glade. Diamentralt modsat i farvekredsen ligger de passive farver som grøn, blågrøn og blå de virker kølige i forhold til de første og viker mere beroligende og afslappende på os.

Farverne påvirker os altså på forskellig vis og man har i mange år talt om og arbejdet med begrebet farvepsykologi, altså farvens indvirkning på det menneskelige sind. Det har naturligvis størst betydning, hvor man arbejder med farven i bygningers rum.

Man taler om, at der er perspektiv i farven, idet varme farver virker nære modsat mere kølige farver virker fjerne. Det er  egenskaber, der oplagt kan udnyttes i rum, hvor men ved hjælp af farven kan ændre på rummenes form og "klima".
I haven kan denne viden også udnyttes. Ønsker man her at skabe størrer vidder, kan man f.eks. på terrassen plante blomster med varme farver i forgrunden og længere borte planter man så blomster med mere kølige farver, hvorefter man vil fornemme en større afstand i forløbet, end der i virkeligheden er.

Det blåeste blå.

Denne Hydrandea macrophylla var rød da den blev anskaffet, men vi plantede den i et surbundsbed i ren spagnum og så går farven mod det blå, det hænger simpelt sammen med  jordens surhedsgrad og jeg synes, at den blå er den mest attråværdige.

Netop denne blå farve vækker minder fra min barndom.Jeg har været en 4-5 år og sidder med en æske oliekridt og tegner. Og der er en bestemt farve som jeg finder aller smukkest og det er netop denne blå. Den er så smuk at det gør godt inderst inde - i sjælen eller i sindet eller hvor det nu er, at den slags kan mærkes. Jeg maler den op på det hvide papir på større og større areal og beruser mig nærmest i farven - det kan bare ikke blive for meget. Det er vel den blå urfarve, selve den farve som himmelhvælvet og havet kan have og den farve som templerne kan have inderst inde - der hvor det fredfyldte og det åndelige tilskynder til bøn og meditation.

Kold og varm farve.

Et lille farvemæssigt raffiniment - en kontrast mellem det varme og det kolde. Den rødorange, lidt dæmpede mod oxydrød, gør dagliljen let anbringelig i haven. Den lysviolette katteost er med sin kølighed dens farvemæssige modsætning. Sammen udgør de en fin harmoni idet de har lysheden som kontrast samtidig med at de har rødt tilfælles.

Tone i tone.

Et kig ind over et af vore staudebede i august måned, hvor den røde Phlox og rosen Bonica står i fuld flor. Et sensommerbillede med stor frodighed og en stærk farvevirkning tone i tone.

Måneskinshave

En helt speciel stemning kan opnås ved måneskin i haven. Man kan bevidst anlægge en måneskinshave med hvide blomster og planter med sølvgråt løv. I de lyse nætters tid, der regnes fra ca. 5. maj til 8. august, vil det være særlig virkningsfuld. De hvide blomster og planter som artemisia, russisk mandstro, cypresurt, blågrå græsser og mange flere vil være velegnede. Det relativt svage lys fra månen eller den lyse nat vil refleksteres i alt det hvide og lysegrå, der på den måde træder frem og præsenteres i et drømmeagtigt lys på turen rundt i den nattestille have.

En lille græs og en Heuchera i rødt.

Det er nok lettest at arbejde med tone i tone princippet og de fleste mennesker finder det nok mest harmonisk. På billedet er det den lille, røde og iøjefaldende græs, Imperata cylindrica "Red Baron" sat op mod en Heuchera, Allunrod af en lidt lysere rød, i sammen farvetone.

Georginer

Efter at have fået en Dahlia foræret, fik vi lyst til flere. Vi har altid haft det lidt sværet med disse dejlige, farvestærke blomster i haven. De mest farverige kan være svære at indpasse i vores have og så er der jo det med vinteropbevaringen. Jeg var en tur i planteskolen og gik efter nogle mere lette pastelfarveagtige og der findes en del af dem og de er jo utrolig smukke. På billedet står de i deres potter på flisegangen til almindelig beundring. Jeg vil forsøge at stille dem ud i staudebedene som de er i potterne og se, hvordan de falder ind i helheden.

Næste år (2011) har vi åben have lidt senere i august end vi plejer. Og vi var derfor begyndt at overveje, hvad vi egentlig havde, som blomstrer ved den tid og da var dahlia jo en mulighed.

Om at bruge farver.

Her har jeg forsøgsvis stillet en dahlia ind mellem forskellige andre stauder. Fordelen ved til foråret at sætte knoldene i krukker er, at man i sensommeren i ro og mag  netop kan placere dahlia rundt i staudebedene og hurtig flytte om på dem, hvis de farvemæssigt ikke passer ind i omgivelserne.

Det at bruge farver er egentlig at vise følelser. Der er stor forskel på hvad moden foreskriver om brugen af farver i de forskellige årtier - altså om det er inde at vise følelser. Moden er stærk præget af dameblade og magasiners foreskrifter om  brugen af vægfarver i boligen. I meget lang tid har det hvide look været foretrukket. Farvehandlere har solgt tons efter tons af modehvid maling til vore boligers lofter og vægge - møbler og tekstiler skulle helst have samme farve, så var man sikker på at hjemmet udstrålede kølighed og elegance.

Vi skal helt tilbage til 1980-erne for sidst at finde farver i boligen.
Man kan begynde at spekulere over om brugen af farver hænger noget sammen med samfundsøkonomien. Når jeg tænker på halvtredserne kan jeg huske at farverne for alvor var i brug og i det man kalder for fattigfirserne var alle de stærke kulører igen kommet på mode og man udtrykte sine følelser gennem de valgte vægfarver rundt i boligen, som virkede glad og menneskevenlig.

Neutrale toner.

Det virker raffineret - ja næsten avanceret at sætte disse to neutrale toner sammen. Den lille Viola er dyb sortviolet og op til de mellemgrå rulleflint kan de virke, som var de hentet ud fra en gråskala. Vi kan jo ikke undvære de neutrale toner, der jo giver os disse pauser, hvor der ikke sker noget og som er så velgørende mellem alle de mange farvevirkninger, som findes.

Omvendt kunne vi jo ikke leve med de neutrale alene. Når vi skal beskrive en trist tilværelse, taler vi om at alt er gråt i gråt.

At en tone er neutral vil sige, at den ikke virker særlig beroligende eller særlig oplivende, men - nå ja, neutral.

Jackie in pink.

Det lille Kongelys, Verbascum "Jackie in pink" ses her i selskab med det røde græs, Imperata cylinrica, "Red Baron" og i baggrunden har vi Acer palmatum "Bloodgood". Her har vi  igen tone i tone princippet og det røde giver jo en markant afbrydelse i alt det grønne. Den lille pikante "Jackie in pink" er ca. 45 cm høj og hvis den klippes tilbage efter blomstring kan den nå en kortvarig blomstring mere. Den ynder det tørre hjørne, hvor der er godt med dræn.

Variation i grønt

De lyse grågrønne farver på buske og træer giver en dejlig variation i bedene, der letter helhedsindtrykket, giver liv og gør samspillet mere interessant.

Grønne nuancer

Findes der noget mere fredfyldt end at befinde sig mellem havens mange grønne nuancer? Her er i forgrunden en mørk grøn søjletaks og bagved ses vores pilebladede pære, der kan ses som en lysere "udtoning" af den mørke - altså på samme måde som når man står med en mørkegrøn maling og tilsætter hvidt, for at gøre den lysere.

I farvelæren taler man om hvidt centrerede farver og der kan laves mange flere nuancer mellem den mørkegrønne og hvidt, som når man stiller dem sammen i et maleri vil udgøre en mild, fredfyldt klang og det gælder altså også i haven.

Gulgrøn

Den gulgrønne Acer shirasawanum "Aureum" står i sin krukke og lyser op - aureum betyder gult og den lille japanske ahorn står da også og udsender sit stærke gule lys - næsten som en aura, der gør sig stærkt gældende.

Det, som gør farver så spændende at beskæftige sig med er deres meget forskellige væsen. Varme og kolde farver, lyse og mørke, oplivende eller beroligende og det at hengive sig til farverne, der kan åbne op til hele følelsesregisteret.

Rødt på sort

Farver, der ses på baggrund af sort, får en stærkere glød. Den røde er Acer palmatum "Atropurpureum" - en lille japansk løn.

Rødt mellem alt det grønne

Med den røde diamantazalea mellem alt det grønne opnår man en stor kontrastvirkning. Den stærke komplementærvirkning virker ind på begge farver idet den røde ser endnu rødere ud og det grønne virker endnu mere saftigtgrøn.

Ved en komplementær farvesammensætning skal en af de to farver helst være i overvægt for at harmonien kan være til stede. Hvis de to farver er lige stærke og ses på lige store arealer, vil der opstå disharmoni, for de to parter vil kæmpe om magten og skabe uro. Først når den ene underordner sig den anden vil harmonien opstå - ganske som i parforholdet!

Sansefyldte farver

En purpursolhat med sin purpurfarve er smuk i sig selv, pludselig lander der en sommerfugl, en dagpåfugleøje og indgår i en farvesammensætning, der kan virke meget fremmedartet - vel nærmest lidt orientalsk. Kan man sætte sådanne farver sammen i vores kultur? Ja, naturen kan, den kender åbenbart ingen grænser og tager ikke hensyn til "god smag".

For år tilbage havde man strenge regler for, hvordan og hvilke farver man kunne sætte sammen. Disse regler er i dag sprængt og har åbnet op for en hel anderledes fri og levende brug af farven. Påvirkninger fra andre kulturer har givet os en rigere palet - indiske og afrikanske kvinders farverige gevandter med stærke farver og mønstre, har for eksempel været med til at løsne op for et friskere farvesyn.